Mercurialis annua L.; Mercurialis perennis L.
Euphorbiaceae - VortemælkfamilienDel anvendt:
herba (urt/alle overjordiske dele)
Dansk lægemiddelplante i år:
Forekommer i Danmark: Ja
Begge arter er oprindelig i store dele af Europa og Nordafrika. Enårig bingelurt dog ikke i Skandinavien, men er indført til Danmark.
Middelalderligt, smågiftigt afføringsmiddel.
I farmakopeen 1772 anføres arten enårig bingelurt, men det er uklart hvilken af de to danske arter som tidligere værker henfører til. Begge er urter, 20-40 cm høje, med modsatte blade. Frugten består af to hårede sammenhængende kugler som ligner små "bingler", dvs. testikler. Alm. bingelurt har ru blade og findes i fugtige og mørke løvskove. Enårig bingelurt har glatte blade og findes mest i haver eller forvildet fra dem. Begge smager ubehageligt og betragtes som giftige.
Harpestrengskrifterne, Henrik Smid og Simon Paulli anfører bingelurt som anvendelig ved forstoppelse enten i dekokt eller som klyster, og Smid desuden at den er urindrivende, og at den friske urt bruges til betændte knuder og bylder.
Bingelurt har sandsynligvis været anvendt i middelalderlig folkemedicin nogenlunde som hos lægerne: mod forstoppelse, og desuden også mod bylder, hævelse, mv. I anden europæisk middelaldermedicin har bingelurt ligeledes været brugt ved forstoppelse, samt vand i kroppen (øde), appetitsløshed, gigt. I nyere tid er flerårig bingelurt blevet anvendt i homoøpati (Madaus, 1979 i Lorenz, 2009).
Indeholder naturstofgrupperne alkaloider (bl.a. methylamin), flavonoid glykosider, saponiner, cyanogene glykosider samt essentielle olier. Planten giver toksiske bivirkninger, heriblandt opkastning, kvalme, blødning i mavetarm kanalen (Lorenz, 2009)
Bingelurt er at betragte primært som en middelaldermedicin, og det er nærliggende tanke at den er gået ud af brug pga. de ubehagelige bivirkninger.