Kilder

Herunder findes korte beskrivelser af kilderne til…
1. Lægemiddelplanternes identitet, år som lægemiddel, anvendte dele
2. Lægemiddelplanternes anvendelse
3. Lægemiddelplanternes naturhistorie
4. Lægemiddelplanternes udbredelse
5. Lægemiddelplanternes folkemedicinske historie
6. Lægemiddelplanternes kemi og farmakologi
7. Lægemiddelplanternes videnskabelige og danske navne
 

Se fuld liste over kildehenvisninger nederst på siden.

1. Lægemiddelplanternes identitet, år som lægemiddel, anvendte dele.

Alle Tiders Lægeplanter er opbygget med arten som den fundamentale enhed. I nogle tilfælde er det dog kun muligt at bestemme lægemiddelplanten til slægtsniveau (sp.) , og i nogle tilfælde udgøres "lægemiddelplanten" af en gruppe af nærtstående arter, enten angivet med fulde artsnavne eller "flere arter indenfor slægten" (spp.). Artens identitet (dens videnskabelige navn) er uddraget af nedenstående værker, som fra 1619 og fremefter er lovdokumenter for de anerkendte lægemiddelstoffer og lægemidler i Danmark. Plantearternes status som lægemiddelmateriale begynder fra taksten eller farmakopéens udgivelse og indtil udgivelsen af næste gyldige farmakopé. De anvendte plantedele (droger) er uddraget fra de samme kilder.

1.1 Middelalderskrifter: Harpestreng-skrifterne (ca. år 1300) og Henrik Smids lægebøger (1546-).

Henrik Harpestreng var en dansk munkelæge og forfatter til Nordens første lægemiddelvidenskabelige skrifter på latin og dansk. Han døde i Roskilde i 1244. Originale skrifter af Harpestrengs egen hånd findes formodentlig ikke, og skrifterne kendes derfor kun som afskrifter og oversættelser - med hvad det indebærer af ændringer og tilføjelser fra omkring starten af 1300-tallet. I Harpestrengskrifterne beskrives mange hundreder anvendelser af ca. 140 plantearter.

Henrik Smid (1495-1563) var læge og forfatter m.m., og udgav i 1536 En Bog om Pestelentzis Aarsage, foruaring och legedom der emod. 10 år senere udgav en lægebogen Een skøn loestig ny vrtegaardt, prydet med mange atskillige vrter, som tiene til menniskens legemmes sundheds opholdelse. Herefter fulgte flere urte-, læge- og syltebøger, som i 1577 blev samlet som Henrik Smids Lægebog. Bøgerne er i høj grad bearbejdninger af samtidige tyske lægebøger, som igen trækker på antikke værker af græske og persiske læger. Smids lægebog indeholder desuden et kapitel om de mange udenlandske planter og varer som kun fandtes på apotek. Periodemæssig er Smids lægebøger en uvurderlige kilde til de tilgængelige lægemidler i tiden efter reformationen og klostermedicinens ophør, og inden den statslige forvaltning af apoteks- og sundhedsvæsen.

Identiten af en del af Harpestrengskrifterne og Smids lægebøgers lægeplanter er behæftet med vis usikkerhed, da bestemmelsen beror på planternes middelalderlige, uvidenskabelige navne i kombination med beskrivelserne af planterne. I Alle Tiders Lægeplanters opgørelse omfatter de to Harpestrengskrifter (Liber Herbarium og Urtebogen) tilsammen 144 arter (eller grupper) og Smids lægebog 296 arter (eller grupper) af lægemiddelplanter.

1.2 De første medicinaltakster: Apothecken Taxt 1619 og Apothecker Taxt 1672

En ”takst" er en prissættelse af varer, og gennem tiden, startende i 1619, har statslige apoteker- og medicintakster reguleret lægemidlernes udbudspris på apoteket. De tidlige takster kan også ses som opgørelse af hvad der rent faktisk fandtes på apoteket. Taksten fra 1619 blev udformet udfra en vareopgørelse fra de daværende to apoteker i København,og taksten 1672 en vareopgørelse fra Københavns fire apoteker, men laltså blev en gældende takst for alle 24 kongeligt priviligerede apoteker. I 1658 udkom Dispensatorium Hafniense, en forløber for den danske farmakopé, men den er ikke medtaget som kilde i projektet, da den ikke tilføjer yderligere plantearter den dem i taksterne 1619 og 1672. Taksterne er forfattet på latin, og (plante-)lægemidlerne er arrangeret efter drogetyper (de anvendte plantedele). Identifikation af plantearter fra taksterne beror primært på deres danske og tyske navne, ikke-videnskabelige latinske og græske navne samt beskrivelser i samtidige og senere lægebøger.

Taksten fra 1619 omfatter 352 arter (eller grupper) af lægemiddelplanter. Taksten fra 1672 omfatter hele 444 arter (eller grupper) lægemiddelplanter.

1.3 Den første farmakopé: Pharmacopoeia Danica 1772

Farmakopéen af 1772 var Danmarks første egentlige farmakopé og lovdokument for de danske officinelle lægemidlers identitet, kvalitet og sammensætning.

Den er forfattet på latin, men indeholder også danske og tyske navne på varer og lægemidler. Første del, Materia Pharmaceutica lister de medicinske råvarer indenfor de tre riger: det mineralske, animalske og botaniske. Anden del lister kompositioner og præparater. Lægemiddelplanterne er arrangeret efter drogetyper (radix, herba, etc), og indeholder noter om planternes geografiske oprindelse, udseende, egenskaber og synonomi. Botanikken bag farmakopéen blev overset af danske botanikere og Carl von Linné, og følger grundlæggende Linnés regler for botanisk navngivning som også anvendes i dag.

Farmakopéen 1772 omfatter 402 arter (eller grupper) af lægemiddelplanter.

1.4 De danske farmakopeer 1805-1948

Den danske farmakopétradition har fortsat ubrudt indtil i dag, hvor de danske farmakopéer dog er overtaget af den Europæiske Farmakopé og før det af den Nordiske Farmakopé. De danske farmakopéer 1805-1948 følger i overordnede træk forlægget fra 1772 og lister de officinelle lægemidlers identitet, kvalitet og sammensætning. I Alle Tiders Lægeplanter er kun medtaget de nationale farmakopéer, og ikke de særlige fattigfarmakopéer, veterinærfarmakopéer, militærfarmakopéer, hospitalsfarmakopéer mv.

Pharmacopoea Danica 1805: Følger principperne fra 1772 men de latinske beskrivelser er mere detaljerede og den kemiske navngivning opdateret. Hvor mange lægemiddelplanter tidligere var ophav til adskillige droger (medicinske plantedele) er det 1805 indskrænket til en eller to droger pr. plante.
Den omfatter 247 arter (eller grupper) lægemiddelplanter.

Pharmacopoea Danica 1840: Plante- og lægemiddelnavne er er nu danske eller videnskabelige (latinske). Beskrivelserne er detaljerede. I Ph. Dan. 1840 ses for første gang rene stoffer udvundet fra planter. Det er bl.a. alkaloiderne morphium (morfin), strychninum (stryknin), veratrinum (veratridin) og chininum sulphuricum (og andre kinin-salte).
Den omfatter 222 lægemiddelplanter.

Pharmacopoea Danica 1850: Indeholder ikke egentlige beskrivelser af de medicinske råvarer, men kun deres navne og betegnelser. Mange aromatiske lægemiddelplanter er nu kun repræsenteret ved den æteriske olie udvundet fra dem.
Den indeholder 187 arter af lægemiddelplanter

Pharmacopoea Danica 1868: Indeholder ikke en særlig del for råvarer, men lister simplicia and composita (usammensatte og sammensatte lægemidler) i alfabetisk orden. Detaljerede beskrivelser af råvarene genindføres.
Den indeholder 169 arter af lægemiddelplanter

Pharmacopoea Danica 1893: Selvom navne for råvarer og sammensatte lægemidler stadig er på latin er beskrivelserne af dem nu på dansk. Antallet af rene lægemiddelstoffer, udvundet fra planter eller syntetiseret, er stærk forøget.
Den indeholder 142 arter af lægemiddelplanter.

Pharmacopoea Danica 1907: Beskrivelserne af de medicinske råvarer bliver yderligere detaljeret.
Den omfatter 115 lægemiddelplanter

Pharmacopoea Danica 1933: Følger i store træk den forrige farmakopé i opbygning.
Den indeholder 110 arter af lægemiddelplanter.

Pharmacopoea Danica 1948: Sammenlignet med samtlige forrige farmakopéer er dette den mest detaljerede. Her indføres anatomiske (mikroskopiske) beskrivelse af råvarerne, inkl lægemiddelplanterne. Råvarerne (simplicia, de usammensatte lægemidler) inkl. rene lægemiddelstoffer, bliver listet i en separat del (bind 2.).
Den indeholder 97 arter af lægemiddelplanter.

1.5 Pharmacopoea Nordica 1963:

I 1965 tiltrådte Danmark den Nordiske Farmakopé som i 1963 var blevet udarbejdet og udgivet af et fælles nordisk farmakopéudvalg. Beskrivelserne af råvarer bliver yderligere detaljeret, men antallet af lægemiddelplanter er det laveste i Danmarks farmakopéhistorie.

Pharmacopoea Nordica 1963 indeholder 47 arter.

1.6 Den europæiske Farmakopé 1978 til i dag:

Arbejdet med at udgive en fælles, lovbundet Europæisk Farmakopé (Ph. Eur.) til at standardisere kravene til lægemidler og lægemiddelstoffer i Europa påbegyndtes i 1963. Den første udkom i 1969. Danmark tilsluttede sig Ph.Eur og EU's Farmakopéudvalg i 1978.

I dag består Ph. Eur af mere end 3000 monografier for de  lægemidler, lægemiddelstoffer, mm, og fastsætter krave til deres kvalitet, styrke, egenskaber, renhed m.m. De enkelte monografier indeholder også beskrivelser af de analytiske metoder som kan identifcerer et lægemiddelstof, og hvordan de fastsatte krav til det måles. Der er i øjeblikket 38 lande tilsluttet Ph.Eur. som udkommer i en ny hovedudgave hvert tredje år.

I Danmark sættes Ph. Eur. i kraft af Danske Lægemiddelstandarder (DLS) som udgives af Lægemiddelstyrelsen og ligeledes udkommer i en hovedudgave hvert tredje år. DLS supplerer desuden Ph. Eur., med særlige lægemiddelstofmonografier gældende for Danmark. Der er dog med årene opnået større og større lighed mellem Ph. Eur. og DLS. I Alle Tiders Lægeplanter er DLS anvendt som kilde til lægemiddelplanter indtil 2002 (samt for Cannabis sativa da denne og afledte lægemiddelstoffer kom i medicinsk forsøgsordning i 2018).

I Alle Tiders Lægeplanter er medtaget alle arter af planter som optræder i hovedudgaverne af de Ph. Eur. som har været gældende i Danmark:

Ph. Eur. (1.0), 1969 + DLS (1978)- indeholder tilsammen 97 lægemiddelplanter (arter/grupper)
Ph. Eur. (2.0), 1981 + DLS (1980)- indeholder tilsammen 98 lægemiddelplanter (arter/grupper) 
Ph. Eur. (3.0), 1997 + DLS (1996)- indeholder tilsammen 53 lægemiddelplanter (arter/grupper)
Ph. Eur. (4.0), 2002 + DLS (2002)- indeholder tilsammen 112 lægemiddelplanter (arter/grupper)
Ph. Eur. (5.0), 2005 - indeholder 137 lægemiddelplanter (arter/grupper)
Ph. Eur. (6.0), 2008 - indeholder 162 lægemiddelplanter (arter/grupper)
Ph. Eur. (7.0), 2011 - indeholder 170 lægemiddelplanter (arter/grupper)
Ph. Eur. (8.0), 2014 - indeholder 200 lægemiddelplanter (arter/grupper)
Ph. Eur. (9.0), 2017 - indeholder 201 lægemiddelplanter (arter/grupper)
(Ph. Eur. (10.0), 2020) - forventes at indeholde mere end 226 lægemiddelplanter (arter/grupper)

I Ph.Eur. 1-4 står samtlige lægemiddelplantedele (droger) i hovedkapitlet som indeholder alle farmakopeens øvrige monografier. Der er dog særlige generelle bestemmelser for drogerne/herbal drugs definition og tilberedning. Fra Ph. Eur 5 og fremefter har lægemiddelplantedele haft deres eget særskilte kapitel "Herbal Drugs".

Ph. Eur.'s Herbal drugs kaldes på dansk droger (lægemiddelplantedele) og er en lægemiddelråvare på linje med andre lægemiddelstoffer, som tidligere kaldtes simplicia. Med mindre Danske Lægemiddelstandarder dikterer andet er alle drogerne og lægemiddelstofferne i Ph. Eur. godkendte til lægemiddelproduktion i Danmark - men det endelige lægemiddel eller naturlægemiddel skal dokumenteres for og godkendes hos Lægemiddelstyrelsen.

Se også bl.a. The History of the Danish Pharmacopoeias (Kruse), Apotekervæsenets historie i Danmark (Kruse & Mølle, 2001) og Danske farmakopeer indtil 1925 (Zeuthen, 1927).

2. Kilder til lægemiddelplanternes anvendelse

Det er i Alle Tiders Lægeplanter blevet forsøgt at skelne mellem lægelige-medicinske anvendelser og folkemedicinske anvendelser af planter. De lægelige anvendelser som er beskrevet i lægebøger, fagbøger og lærebøger suppleres dog af af mere populære værker hvoraf flere netop har været målrettet folkeoplysning om lægeplanter og "urtemedicin". Ligesom læge-/lærebøgerne har suppleret de populære bøger om urtemedicin. Det anvendte udvalg af lægebøger mv. ses herunder. I de enkelte tekster under de lægeplanter er de organiseret omvendt - med de nyste anvendelser først.

2.1 Middelalderlige lægebøger
- Hauberg, Poul, & Harpestreng, Henrik. (1927). En middelalderlig dansk Lægebog. Kbh: Koppel.
- Olesen, A. (2005). Henrik Harpestrengs urter, datidens urter til nutidens haver. Ryomgård: Skarresøhus.
- Smid, Henrik. (1577). Henrick Smids Lægebog, indeholdendis I. Mange skøne oc vdualde Lægedoms stycker, for atskillige Siugdomme, offuer det gantske Legeme, fra Hoffuedet til Føderne, II. Lægedom for Quindfolcks oc Børns Siugdomme, III. Mange atskillige Lægedoms stycker for Barskære. Item, om Aareladelse, Bad oc Koppesættelse, IIII. Præseruatiff, Foruaring oc Lægedom imod Pestilentze, V. Om Menniskens vand at bese, oc der om dømme, VI. Om atskillige Vrter som her vdi Riget vaaxe, huorledes de til Lægedom skulle brugis, vduaartis oc induaartis. Nu nylige prentet paa ny igien vdi. Kiøbenhaffn.

2.2 1600-tallet
- Aalborg, N. (1635). Medicin eller Læge-boog, deelt udi fem smaa Bøger Oc indeholdis i den I. Bog, Om Menniskens Sundhed ved lige at holde. II. Om atskillige Siuger at curere ved Naturlige Kraffter. III. Om nogle synderlige Urters Krafter: Oc destillerede Vand. IV. Om den Lægedom som huert Menniske altid haffuer hos sig selff. 5. Om Spæde Børns Siuger med flid samlet oc samenskreffnet aff Niels Michelsen Aalb. ... (Early European Books : printed sources to 1700). Copenhagen: Tryckt aff Tyge Nielsen.- Paulli, S. (1639). Simonis Paulli ... Quadripartitum de simplicium medicamentorum facultatibus, ad artis medicæ ac pharmaceutices studiosos. Rostochii: Ex biblopolio Hallervordiano.
- Paulli, S. (1648). Flora Danica, det er: Dansk Urtebog: Udi huilcken efter ....Christiani IV. ... Befaling ... icke alleeniste Urternis historiske Beskrifvelse, Krafter oc Virckninger med ziirligste Figurer andragis, men endocsaa Lægedomme til alle Siugdomme gafnlige, korteligen ocklarligen antegnis, saa at den er baade en Urtebog oc Lægebog med største Flid oc Umage elaborerit aff Simone Paulli (Early European Books : printed sources to 1700). Kiøbenhafn: Prentet aff Melchiore Martzan.

2.3 1700-tallet
- Bang, F. (1791). Medicinische Praxis systematisch erklärt und mit ausgewählten Krankengeschichten, aus dem Tagebuche des Friedrichs-Hospitals erläutert. Kopenhagen.
- Hornemann, J. (1796). Forsøg til en dansk oekonomisk Plantelære. Kbh.

2.4 1800-tallet
- Mynster, O. (1810). Pharmakologie, 1.-2 Bind, s. 1-368. Kbh.
- Møller, J. (1823). Forsøg til en pharmaceutisk Haandbog for Begyndere, eller kortfattet Beskrivelse over de i Medicinaltaxten anførte Lægemidler. Kbh.
- Schumacher, C.F. (1825-26). Medicinsk Plantelære for studerende Læger og Pharmaceutiker. Kbh.
- Bang, O. (1852). Haandbog i Therapien. Kjøbenhavn: I Commission i den Gyldendalske Boghandel.
- Hoch, F. (1878). Pharmacologisk Compendium, udarb. i Henhold til de nordiske Pharmacopoeer. Christ.
- Hoch, F. (1887). Nye Lægemidler. Kristiania: I Kommission hos Alb. Cammermeyer.

2.5 1900-tallet
- Meyer, K. (1902). Almindeligt, illustreret Vareleksikon, omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvednelse, Forfalskninger o.s.v. Kbh: Det nordiske Forlag.
- Gram, B. (1927). Lærebog i farmakognosi, Til brug ved forberedelsen til den farmaceutiske kandidateksamen. Kbh.
- Møller, K. (1943). Farmakologi, Det teoretiske Grundlag for rationel Farmakoterapi (2. Udg. ed.). Kbh.

2.6 Nyere, international tid.
- Heinrich, Michael, Barnes, Joanne, Gibbons, Simon, Williamson, Elizabeth M, & Maizels, Debbie. (2012). Fundamentals of pharmacognosy and phytotherapy. Edinburgh: Churchill Livingstone.
- Samuelsson, Gunnar, & Bohlin, Lars. (2015). Drugs of natural origin, a treatise of pharmacognosy (7.th ed.). Stockholm: Apotekarsocieteten.

3. Kilder til lægemiddelplanternes naturhistorie

Korte beskrivelser af danske plantearter er dannet egne udfra observationer og gængse floraværker som Dansk Flora (Frederiksen et al, 2012), Dansk Feltflora (Hansen, 1981) og Den nye nordiske flora (Mossberg & Stenberg, 2014).

Korte beskrivelser af udenlandske planter sammensat fra både literære kilder og internetkilder (fx Plants of the World Online, Encyclopedia of Life og Wikipedia).

Beskrivelser af de anvendte plantedeles udseende mv. er i en nogen tilfælde baseret på materialer i Farmakognostisk Samling.

Kilder til særlige forhold omkring lægeplanternes indsamling, handelshistorie, præparation til lægeplanter mv omfatter bl.a. Theoretisk og praktisk Anviisning til Apothekerkunsten (Tychsen, 1804), Anviisning til at indsamle, tørre og conservere de i Dannemark og Norge vildvoxende og dyrkede medicinske Planter og Plantedele (Wendt, 1812), Danske Medicinalplanter (Petersen-Kock & Jacobsen, 1918), Nytteplanter (Gram et al, 1934) m.fl.

4. Kilder til lægemiddelplanternes udbredelse

Den primære kilde til lægeplanternes globale udbredelse er Kew Backbone Distributions som kan ses bl.a gennem Plants of the World Online.

Planternes forekomst og udbredelse i Danmark er baseret på Atlas Flora Danica (Hartvig, 2015)

5. Kilder til lægemiddelplanternes folkemedicinske historie

Den primære kilder til planternes folkemedicinske anvendelser gennem tiden er firebindsværket Folk og Flora – Dansk Etnobotanik (Brøndegaard, 1987).

Af andre, nyere folkemedicinske er medtaget dem af Marcussen (1946, 1974), Kehler et al (1965), Bergmark (1982), Bruun og Budde (1997), Iversen (2004), m.fl.

6. Kilder til lægemiddelplanternes kemi og farmakologi
Tekstdele som beskriver lægemiddelplanternes kendte kemi og farmakologi, mv. angiver referencer direkte i teksten, enten fra lærebøgerne af Drugs of Natural Origin (Samuelsson & Bohlin, 2015), Fundamentals of Pharmacognosy and Phytotherapy (Heinrich et al, 2012) eller peer-reviewede videnskabelige artikler.

7. Kilder til lægemiddelplanternes videnskabelige og danske navne

Alle videnskabelige navne for plantearter og -slægter på Alle Tiders Lægeplanter er de opdateret til det seneste videnskabelige konsensus, jf. Plants Of the World Online , som baserer sig på på Kews World Checklist of Selected Plant Families. Videnskabelige synonymer, lægemiddelnavne og meget mere kan ses på Medicinal Plant Name Services ved at følge linket i artiklen under hver lægemiddelplante.

Danske navne på lægemiddelplanter er taget fra Anbefalede plantenavne (Jensen et al, 2003) og Ordbog over Danmarks plantenavne (Lange, 1959), i prioriteret rækkefølge. I tilfælde hvor plantearten ikke optræder i disse værker er det mest forekommende danske navn på nettet blevet anvendt. I enkelte tilfælde er grupper af lægemiddelplanter blevet tildelt et "funktionelt" navn, fx "gummiakacier". Endelig er et antal navne helt nye. Det gælder særligt for asiatiske lægeplanter, uden nogen længere dansk historie. Navnet er oftest lavet ved en simpel transkription af plantens mest kendte navn indenfor fx det kinesiske traditionelle medicinsystem.

Referenceliste

Apotecker Taxt paa alt hvis i Kiøbenhaffn hos de fire privilegerede Apotheckere til Kiøbs findis. (1672). Hafniæ: Prostant apud Petr. Haubold, literis Georgii Gödiani.
Apothecken Taxt, Huorledis Medicamenta, simplicia oc composita,somhoss begge Privilegerede Apotheckere her i Kiøbenhaffn tilkiøbs findis, effter denne tids oc steds lejlighed selges, etc. Effter Kong. Majest. Naadigste Befalning, aff Medicis sammesteds forfattet. (1619). Kiøbenhaffn: Salomone Sartorio.
Bang, F. (1791). Medicinische Praxis systematisch erklärt und mit ausgewählten Krankengeschichten, aus dem Tagebuche des Friedrichs-Hospitals erläutert. Kopenhagen.
Bang, O. (1852). Haandbog i Therapien. Kjøbenhavn: I Commission i den Gyldendalske Boghandel.
Bergmark, M. (1982). Læge-urter og urte-te, om folkemedicinens lægeplanter. København: Rosenkilde og Bagger.
Bruun, Erik, & Christensen, Budde. (1997). Klassiske lægeplanter (Tur, natur). Kbh: Gad.
Brøndegaard, V.J. 1987. Folk og flora 1-4. Dansk etnobotanik. 2. udgave. Rosenkilde og Bagger.
European Pharmacopoeia 1.0 (1969) Maisonneuve, Paris.    
European Pharmacopoeia 10.0 (2020). Council of Europe, Strasbourg.
European Pharmacopoeia 2.0,  (1981). Maisonneuve, Paris.
European Pharmacopoeia 3.0 (1997). Council of Europe, Strasbourg.
European Pharmacopoeia 4.0 (2002). Council of Europe, Strasbourg.
European Pharmacopoeia 5.0 (2005). Council of Europe, Strasbourg.
European Pharmacopoeia 6.0 (2008). Council of Europe, Strasbourg.
European Pharmacopoeia 7.0 (2011). Council of Europe, Strasbourg.
European Pharmacopoeia 8.0 (2014). Council of Europe, Strasbourg.
European Pharmacopoeia 9.0 (2017). Council of Europe, Strasbourg.
Frederiksen, Signe, Rasmussen, Finn N, Seberg, Ole, & Barfod, Anders S. (2012). Dansk flora (2. udgave ed.). København: Gyldendal.
Gentz, Lauritz, & Lindgren, John. (1918-27). Läkemedelsnamn, ordförklaring och historik. Lund: Berlingska Boktryckeriet.
Giversen, Ina, Brimer, Leon, & Kristiansen, Birgit. (2014). Danmarks vilde lægeplanter (1. udgave ed.). Kbh: Gyldendal.
Gram, B. (1927). Lærebog i farmakognosi, Til brug ved forberedelsen til den farmaceutiske kandidateksamen. Kbh.
Gram, K, Jensen, Hj, & Mentz, A. (1937). Nytteplanter. København.
Hansen, K. (1981). Dansk feltflora (7. oplag ed.). Kbh.: Gyldendal.
Hartvig, P. (2015). Atlas Flora Danica. København: Gyldendal.
Hauberg, Poul, & Harpestreng, Henrik. (1927). En middelalderlig dansk Lægebog. Kbh: Koppel.
Heinrich, Michael, Barnes, Joanne, Gibbons, Simon, Williamson, Elizabeth M, & Maizels, Debbie. (2012). Fundamentals of pharmacognosy and phytotherapy. Edinburgh: Churchill Livingstone.
Hoch, F. (1878). Pharmacologisk Compendium, udarb. i Henhold til de nordiske Pharmacopoeer. Christ.
Hoch, F. (1887). Nye Lægemidler. Kristiania: I Kommission hos Alb. Cammermeyer.
Hornemann, J. (1796). Forsøg til en dansk oekonomisk Plantelære. Kbh.
https://mpns.science.kew.org. (2019). Medicinal Plant Name Services. [online] Available at: https://mpns.science.kew.org [Accessed 2018-19].
Jensen, Hans Arne, Arnklit, Folmer, Jensen, Jørgen, & Plantedirektoratet. (2003). Anbefalede plantenavne, Recommended scientific and Danish plant names. København: Gad.
Kehler, Stephan, Nielsen, Harald, & Sunesen, Ebbe. (1965). Lægeplanter og trolddomsurter. Kbh.
Knudsen, H., & Statens Naturhistoriske Museum. (2014). Fortællingen om Flora Danica (1. udg. ed.). København: Lindhardt og Ringhof i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum.
Kruse, P. (2019). International Society for the History of Pharmacy. [online] Available at: http://www.histpharm.org/ISHPWG%20Denmark.pdf [Accessed 2019].
Kruse, Poul, & Møller, Niels. (2001). Apotekervæsenets historie i Danmark. Kbh: Danmarks Apotekerforening.
Lange, J., & Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. (1959). Ordbog over Danmarks plantenavne. Munksgaard.
Lindt, I. (1976). Lægeplanter i folkemedicinen (>Blå Bibliotek >). S.L.: Hamlet.
Marcussen, M. (1946). Helbredende Urter, deres Virkning, Sammensætning og Anvendelse (2. Udg. ed.). Kbh.
Marcussen, M. (1974). Helbredende urter, deres virkning, sammensætning og anvendelse (14. udgave, 14. oplag ed.). Allerød: Ny Tid og Vi.
Meyer, K. (1902). Almindeligt, illustreret Vareleksikon, omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvednelse, Forfalskninger o.s.v. Kbh: Det nordiske Forlag.
Mossberg, Bo, & Stenberg, Lennart. (2014). Den nye nordiske flora (2. udgave ed.). Kbh: Gyldendal.
Mynster, O. (1810). Pharmakologie, 1.-2 Bind, s. 1-368. Kbh.
Møller, J. (1823). Forsøg til en pharmaceutisk Haandbog for Begyndere, eller kortfattet Beskrivelse over de i Medicinaltaxten anførte Lægemidler. Kbh.
Møller, K. (1943). Farmakologi, Det teoretiske Grundlag for rationel Farmakoterapi (2. Udg. ed.). Kbh.
Olesen, A. (2005). Henrik Harpestrengs urter, datidens urter til nutidens haver. Ryomgård: Skarresøhus.
Paulli, J. (1761). Dansk oeconomist Urte-Bog : Hvori endeel vilde Baexter og Urter besktives, og deres Rytte vifes (Reprod.) / sammendrager af Johan Paulli. Trykt hos Thomas Larsen Borup (Kiøbenhavn).
Paulli, S. (1639). Simonis Paulli ... Quadripartitum de simplicium medicamentorum facultatibus, ad artis medicæ ac pharmaceutices studiosos. Rostochii: Ex biblopolio Hallervordiano.
Paulli, S. (1648). Flora Danica, det er: Dansk Urtebog: Udi huilcken efter ....Christiani IV. ... Befaling ... icke alleeniste Urternis historiske Beskrifvelse, Krafter oc Virckninger med ziirligste Figurer andragis, men endocsaa Lægedomme til alle Siugdomme gafnlige, korteligen ocklarligen antegnis, saa at den er baade en Urtebog oc Lægebog med største Flid oc Umage elaborerit aff Simone Paulli (Early European Books : printed sources to 1700). Kiøbenhafn: Prentet aff Melchiore Martzan.
Pedersen, Christiern, & Hauberg, Poul. (1933). Christiern Pedersens Lægebog, Malmø 1533. Kbh.
Petersen-Kock, P, & Jacobsen, Edward. (1918). Danske Medicinalplanter, en populær, illustreret Vejledning i Indsamling og Behandling af vore medicinske Planter. Randers.
Pharmacopoea Danica 1933. (1933). København: Engelsen & Schrøder.
Pharmacopoea Danica 1948. (1948). Kbh: Nyt Nordisk Forlag.
Pharmacopoea Danica, regia auctoritate a Collegio sanitatis regio Hafniensi ed. (Ed. IV ed.). (1850). Hauniae.
Pharmacopoea danica, regia auctoritate a Collegio sanitatis regio Hafniensi edita. (1840). Hafniæ: Sumtibus C. A. Reitzelii.
Pharmacopoea Danica, regia auctoritate edita. (1868). Hauniæ.
Pharmacopoea Danica, Regia autoritate a Collegio sanitatis regio medico-chirurgico Hafniensi conscripta. (1805). Hafniae: Sumtibus Friderichi Brumer.
Pharmacopoea Danica, Regia Autoritate Collegio Medico Hauniensi conscripta. (1772). Hauniæ: Heineck & Faber.
Pharmacopoea Danica. 1893, udgiven med allerhøjeste Bemyndigelse. (1893). Kbh.
Pharmacopoea Danica. 1907, udgiven med allerhøjeste Bemyndigelse. (1907). Kbh.
Pharmacopoea Nordica 1963, editio danica. (1963). Kbh: Nyt Nordisk Forlag.
Plantsoftheworldonline.org. (2019). Plants of the World Online. [online] Available at: http://www.plantsoftheworldonline.org/ [Accessed 2018-19].
Samuelsson, Gunnar, & Bohlin, Lars. (2015). Drugs of natural origin, a treatise of pharmacognosy (7.th ed.). Stockholm: Apotekarsocieteten.
Schumacher, C.F. (1825-26). Medicinsk Plantelære for studerende Læger og Pharmaceutiker. Kbh.
Smid, Henrik. (1577). Henrick Smids Lægebog, indeholdendis I. Mange skøne oc vdualde Lægedoms stycker, for atskillige Siugdomme, offuer det gantske Legeme, fra Hoffuedet til Føderne, II. Lægedom for Quindfolcks oc Børns Siugdomme, III. Mange atskillige Lægedoms stycker for Barskære. Item, om Aareladelse, Bad oc Koppesættelse, IIII. Præseruatiff, Foruaring oc Lægedom imod Pestilentze, V. Om Menniskens vand at bese, oc der om dømme, VI. Om atskillige Vrter som her vdi Riget vaaxe, huorledes de til Lægedom skulle brugis, vduaartis oc induaartis. Nu nylige prentet paa ny igien vdi. Kiøbenhaffn.
Sundhedsstyrelsen. (1978). Danske lægemiddelstandarder 1978. Kbh: Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen. (1981). Danske lægemiddelstandarder 1981. Kbh: Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen. (1996). Danske lægemiddelstandarder 1996. Kbh: Sundhedsstyrelsen.
The Operations of a Danish Provincial Pharmacy at the End of the 1600s. (2014). Pharmacy in History, 56(3-4), 78-89.
Theplantlist.org. (2019). The Plant List. [online] Available at: http://www.theplantlist.org/ [Accessed 2016-19].
Tychsen, N. (1804). Theoretisk og praktisk Anviisning til Apothekerkunsten, 1-2 Deel. Kjøbenhavn: F. Brummers Forlag.
Wendt, J. (1812). Anviisning til at indsamle, tørre og conservere de i Dannemark og Norge vildvoxende og dyrkede medicinske Planter og Plantedele. Schuboth.
Wikipedia.org. (2019). Wikipedia. [online] Available at: http://www.wikipedia.org/ [Accessed 2018-19].
Zeuthen, H. (1927). Danske farmakopeer indtil 1925, formelsamling og oversigt. Kbh: [s.n.].
Aalborg, N. (1635). Medicin eller Læge-boog, deelt udi fem smaa Bøger Oc indeholdis i den I. Bog, Om Menniskens Sundhed ved lige at holde. II. Om atskillige Siuger at curere ved Naturlige Kraffter. III. Om nogle synderlige Urters Krafter: Oc destillerede Vand. IV. Om den Lægedom som huert Menniske altid haffuer hos sig selff. 5. Om Spæde Børns Siuger med flid samlet oc samenskreffnet aff Niels Michelsen Aalb. ... (Early European Books : printed sources to 1700). Copenhagen: Tryckt aff Tyge Nielsen.