Danish Medicinal Plant Biobank

I øjeblikket etableres Danmarks første biobank for lægeplanter - Danish Medicinal Plant Biobank - særligt målrettet naturstofkemisk og farmakologisk forskning.

Biobankens materialer og ekstrakter vil være i open access for lægemiddelvidenskabelig forskning og industri. Målet er at indsamle alle de i Danmark forekommende planter som har været medicinsk anvendt gennem historien: ca. 330 arter og deres mere end 600 anvendte dele (rødder, blade, frugt, etc). Det primære formål er at facilitere både brede screeningsbaserede undersøgelser af bioaktivitet og lægemiddelpotentiale af alle Danmarks lægemiddelplanter, såvel som målrettede undersøgelser af enkelte arter på baggrund af deres kendte (eller ukendte) kemi, slægtsskabforhold og lægemiddelhistorie.

I forbindelse med indsamling af biobankens materiale indsamles også herbariemateriale til dokumentation, DNA-bevarende materiale og museumsmateriale til NaturMedicinsk Museum og Farmakognostisk Samling.?

Biobanken etableres under Instut for Lægemiddeldesign og Farmakologi (SUND, KU) og i tilknytning til forskningsgruppen Natural Products Research.

For mere information og spørgsmål til biobankens materialer, deres tilgængelighed, anvendelse og mulige samarbejder - kontakt Jens Soelberg / jso@sund.ku.dk

 

- Projektet er støttet af Alfred Benzon Fonden -